7 mest spurgte spørgsmål til en ung mor

Hvis baby kunne snakke

img_6211

GOOOOODMORGEN
Klokken er nu 04.30 og jeg er sulten. SULTEN siger jeg dig!! Kan du rejse dig langsommere fra sengen??? Det tror jeg næppe. KOM I SVING DAME!

Ommenommenom…

Nå, det var også den ble der. Hvor længe skal jeg ligge med den på, før du gider skifte den? Er du klar over, hvor tung og træls, den er? Skal jeg virkelig hidse mig op fordi du er SÅ laaangsom? Åbenbart.

Nu vil jeg lege. Tror jeg nok. HEY! Du skal ikke ligge mig fra dig! Stop! Du skal heller ikke gå væk fra kravlegården – så kan jeg jo ikke betragte mine legesager. Kan du overhovedet fatte noget som helst?
Bak tilbage..

Ja tak, læg mig bare ned nu.

HEY, hvor tror du, du skal hen? Hente morgenmad til dig selv?? I think not! Bliv her og pludr med mig.

Tak, så er det godt. Jeg gider jo heller ikke høre på dig hele tiden, og ærlig talt så får jeg rynker før tid, hvis jeg skal smile lige så meget som dig. Så du kan godt tørre dit påklistrede happyface af og gøre mig klar til en lur. Og det var NU! Fart påååå… Jeg er træt. Og glem ikke min godnatsnack.

ZzZzZzZz… Er sikker på, at mor keder sig uden mig… Skulle jeg ikke lige spytte sutten ud og råbe på hende, bare for at give hende lidt at lave?? Det gør jeg sgu..

MOOOOAR!!

WOW, kvindemenneske. Hvordan er det, du ser ud?? Har du overvejet at tage et bad? Måske lige smide lidt i fjæset? Og har du hørt om matchende strømper? Har du egentlig ikke haft den der trøje på i 3 dage i streg nu?  Du kan ikke gå udenfor matriklen sådan der, det kan jeg godt fortælle dig. Folk ville overveje at umyndiggøre dig, fordi de tror, du ikke er i stand til at tage vare på dig selv.

Nå, jeg skal sove mere. Så gå du bare igen. Eller nej, vent, bliv her.. Du skal nusse mig til ro. Og det kommer nok til at tage lidt tid, bare så du ikke forventer noget andet.

Jeg ligger sgu egentlig heller ikke så godt. Gider du rette min hue? NU, tak! Og min næse kløer, så fat det dog. Nej, ikke min pande.. min næse!  ZzZzZzZz..

MAAAAD! Hallo! Jeg er vågen og sulten, dame. Kan du ikke høre mig?? Jeg skruer lige et par decibel op så.. Better safe than sorry.

Gud, hvor er det trættende, at du altid er så LANGSOM. Hvor svært kan det være, at forstå hvad jeg vil og hvornår? Synes faktisk jeg er ret tydelig i min fremtoning..

Når det så er sagt, så er jeg ganske vild med dig. Du er mit yndlingsmenneske og jeg elsker dig ubetinget. Ligesom du elsker mig

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at give en sprød kommentar ;)

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

7 mest spurgte spørgsmål til en ung mor