Nu har min blog stået lidt stille på det sidste og det har der været gode grunde til.
En af disse er at Ella skal være storesøster!
Manglede overskud, træthed og opkast har taget lidt på kræfterne, så har valgt at prioritere.
Når Ella blev puttet, så gik jeg i seng med hende. Når hun tager en lur, tager jeg en lur.
Så der mere overskud og energi til hende.
Vi har valgt at små offentliggøre det nu, hvor jeg har passeret uge 12 og været til nakkefaldsskanning.
Vi venter et sund og rask lille barn
med en misdannelses chance på 1.22000, så det kunne ikke blive bedre.
Vi glæder os til den lille ny og Ella får sin nye legekammerat.
Jeg kunne ikke dy mig med at filme Michael reaktion.
Det skal lige siges Michael er typen når noget er “Fint nok” så det helt i toppen.
Træls hvis man f.eks har stået og brugt lang tid på at lave mad
og man spørger “Hvordan smager det” – “Fint nok”
Mænd…
Bered dig på morgenhår, poser under øjnene og underhyler!
Dette er jo næsten det obligatoriske indlæg, når man har en mor-blog.
Derfor vil jeg skrive lidt om mit forløb som gravid og da lille pigen kom til verdenen.
December 2016
Tog jeg en graviditetstest og den viste positiv.
Vi var begge lidt rystet da vi begge var meget unge, men der var ingen tvivl om at vi skulle være forældre.
For os er en abort ikke okay, kun i enkelte tilfælde.
Vi tog til lægen og fik det bekræftet, at der var et lille liv indeni mig.
Jeg var ved at færdiguddanne mig som butiksassistent og nåede med nød og næppe at blive færdig.
Den sidste måned var jeg der maks 4 dage. Jeg kastede op konstant, bare jeg så på mad fik jeg kvalme.
Jeg spiste ingenting i 2 måneder, da det hele røg op 2 minutter efter.
Det resulterede så i jeg tabte mig 7 kilo, men heldigvis var lille Ella sund og rask inde i maven.
Månederne gik og jeg fik det meget bedre, der var ingen komplikationer.
Halsbrænd var noget af det, jeg var mest plaget af og følelsen af ikke at kunne få vejret ordenligt.
Det var det mest forfærdelige!
3 September 2017 – 39+1
Dagen var stil og rolig, indtil Michael tvang mig med til traktor-træk. Det var faktisk meget hyggeligt (not)
Havde små veer igennem hele dagen og om aftenen tog det til.
Kl 22 begyndte jeg at tælle tiden mellem veerne og kl 23:45 gik vandet. Kan tydeligt huske vi kørte hjemmefra lige præcis kl 00:00.
Vi kørte de 50 km til Svendborg sygehus. Da vi så kommer derhen, stod vi 30 minutter og ventede på nogen gad at komme og lukke os ind. Vi rendte hele sygehuset rundt (Kunne have flået hovedet af en)
Da vi så endelig kom ind og jeg blev undersøgt fik vi at vide, at jeg kun var 1,5 cm åben.
Jordmoderen sagde vi bare kunne kører hjem igen eller overnatte, så vi overnattede.
Hele natten havde jeg veer, hver 5-10 minut vågende jeg gennem hele natten (Værste nat ever)
Morgen efter undersøgte de mig igen, der havde jeg åbnet mig 3 cm.
Så de spurgte om jeg ville sættes igang, hvilket jeg takkede ja til.
Jeg var den eneste på fødestuen da jeg kom og da de skulle sætte mig igang, var der fyldt op.
De sendte mig så videre til OUH (Odense Universitets Hospital) hvorefter der også var fyldt op da vi kom. Jeg ventede så lang tid, at jeg fik kraftigere veer og gik i gang af mig selv, der fik jeg en stue for mig selv. Kort efter kom jeg så ind på en fødestue. Der prikkede hun den sidste fosterhinde og Ella var blevet så stresset at hun havde lavet afføring i fostervandet, så der kom en børnelæge med ind + Michael fik lov til at være hjælpe-assistent.
Efter 4x pres var hun ude (20 min)
Det er det hårdeste jeg nogensinde har gået igennem, men også det smukkeste!
Ligeså snart hun lå på mit bryst var alt andet ligemeget.
Jeg lå med spredte ben 1 time efter fordi lægen der skulle sy mig, lige skulle hjælpe til med en fødsel inden ved siden af og det var ikke noget jeg skændte en tanke.
23 timer og 45 minutter var veerne startede til hun var ude.
Det var den bedste oplevelse i mit liv og jeg gøre det igen og igen!
kl 22:21 – 3 September – Søndagsbarn – 3460g – 51 cm
Læs også 10 mest spurgte spørgsmål i terminsgrupper
